Der var engang en bamse, der så gerne ville ud at svømme.
Først kom den til en sø, men på træeren rundt om søen var der is, så bamsen blev enig med sig selv om, at det nok var for koldt til at bade der, så den gik videre.



Da bamsen havde gået et par dage, kom den til endnu en sø, men på græsset rundt om søen gik der en ko. Bamsen syntes søen så dejlig varm ud, men på grund af koen syntes bamsen, at den heller måtte finde en anden sø.




Bamsen gik og gik, det føltes som flere månder, da den endelig fandt den smukkeste strand den længe havde set. Vinden var begyndt at trække op, fordi solen var ved at gå ned bag en sky. Bamsen blev endnu en gang enig med sig selv om at gå vider. Den bestemte sig for, at gå langs stranden, for nu hvade den jo fundet den smukkeste strand, den skulle bare vente på at det atter blev dag.





Da solen stod op, stod bamsen også op, den opdagede nu en gang for alle, hvilken vidunderlig strand den var kommet til. Bamse kunne nu endelig komme ud at bade, imens solen varmede ned fra oven. snip snap snude nu er den fortælling ude.